Forside » Træning » Klippekort oversigt » Efterfødselshold

Efterfødselshold

Kom tilbage i form efter fødslen med vores efterfødselshold. Fødslen er hård for kroppen og træning er vigtigt i forhold til at få genfundet den normale form.

Træningen er varieret, skånsom og effektiv, og vi kommer hele kroppen igennem. Du kan deltage, hvis du har født for mindst 6 uger siden. Du har dit barn med, og der er tid til både trøst og amning.

Efterfødselsholdet varetages af en fysioterapeut, som er uddannet i bækkenbunden og ved, hvilken træning der er bedst for dig, som lige har født, og hvordan du genfinder din normale form. Du kan også deltage, selvom du har haft en kompliceret fødsel, da træningen tager hensyn til den enkelte og tilpasses individuelt.

Efterfødselstræningen ligger som regel om formiddagen, så det er en super idé for mødre grupper.