Forside » Fysioterapi » Såler til sko

Såler til sko

Hos Regstrup Fysioterapi kan du få individuelt fremstillede såler til sko. Vores fødder skal klare meget hver dag og for at undgå smerter i knæ, hofter og ryg, er det vigtigt, at du går rigtigt på fødderne. Udover træning er individuelt fremstillede fodsåler en god investering.

SuperSole er dynamiske såler til sko, som bliver fremstillet og tilpasset efter dine fødder af en af vores fysioterapeuter. Vi kontrollerer sålerne løbende, så de hele tiden er optimalt korrigerede.

 

Udtalelse:

 

Helle Saltoft Jensen, Regstrup

For et år siden blev jeg opereret i højre ankel, efter et kompliceret brud. Ankelen var brækket 3 steder. Fik sat skruer og skinner i ankelen.

Jeg startede til genoptræning hos Regstrup fysioterapi, hvor jeg fik et genoptræningsprogram, der havde fokus på styrke, stabilitet og mere bevægelighed i ankelen. Jeg havde besvær med at gå på trapper og længere ture i begyndelsen.
Nu kan jeg gå længere, og har ikke besvær med at gå på trapper. Først kom jeg hver uge for at få behandling, råd og vejledning omkring min ankel, derefter blev det hver 14 dag og nu kommer jeg ca. hver 3-4 uge.

Udover genoptræning, har jeg også fået lavet et par indlægssåler til mine sko, fordi jeg ikke synes at jeg havde ordentlig styr på min gang og jeg haltede meget. Jeg fik anbefalet sålerne, så jeg kunne undgå at halte.

Sålerne har gjort at jeg ikke halter mere og har mere styr over min gang.